tirsdag den 31. december 2013

Last Day of the Year: 2013

Der kommer lige en billedestrøm til jer gennem det seneste år, som også betyder at bloggen snart fylder et år, og hvis jeg selv skal sige det er jeg kommet utroligt langt på dette år både med min personlige stil og med min blog. Det overstående billede er mit første outfit, som blev lagt på bloggen og jeg har absolut ingen kommentar til mit hår og generelt pandehåret, fordi nu når jeg kigger tilbage tænker jeg bare, hvor ser det dog forfærdeligt ud, godt at jeg er blevet klogere hvis jeg selv skal sige det haha... 


I slutningen af januar forventede jeg en stille og rolig weekend, men blev skuffet for den stod på byen og familie middag, det var nu meget god alligevel selvom jeg endte med et halv blåt øje, og derfor skal man ikke blande sig i en slås kamp. 




I midten af februar stod den på hygge weekend med kæresten I Odense, hvor den stod på cafe, shopping, familiebesøg og biografen. 


I marts begyndte foråret at vise sit ansigt, og det begyndte at blive varmere i vejret, ikke fordi det havde været specielt meget vinter over de billeder, som jeg har fået lagt op på bloggen, men vinter var det. Derudover var jeg på shopping efter nogle forår items, og faldt over en hvid blonde kjole, som skulle være studenterkjolen. 


Egypten, Egypten, hvor kunne man drømme sig tilbage til det dejlige sted med familien bestående af hele 17 mennesker. jeg ville bestemt ikke have noget imod at tage afsted igen. Savner varmen, men det gør vi vidst alle sammen. 

I april stod den på farvet hår og en klipning, mit look har heldigvis ændret sig en del siden puha...



I slutningen af april og i starten af maj måned stod den på konfirmationsweekend, da jeg var så heldig at det hele ramlede sammen i en og samme weekend. Så man trængte virkelig til at slappe af efter sådan en omgang sidde og spise hele dagen i tre dage i træk. 


I maj stod den på skole tur til Århus, som virkelig var dejlig at komme lidt væk fra hverdagen med Gaffa og ARos. Det skulle selvfølgelig udnyttes med noget shopping, når man er kommet til storbyen. Ellers stod den på 75 års fødselsdag. 



I slutning af maj måned var skolens galla fest for trejde års studerende, så det var ved at være tid til at handelsskolen var færdig og studenterhuen lige rundt om hjørnet. Derudover har den stået på besøg på djævleøen for at besøge min moster, onkel og kusine, hvilket altid er dejligt, de kommer også på besøg her til nytår, så det bliver dejligt. 


Juni måned står som sædvanligvis på min fødselsdag, men denne gang fyldte jeg rund, hele 20 år. Tiden går alt for hurtigt. 


Slutningen af juni stod på de glade studenterdage med hestevogn, studenter fest for familie og venner. Men det var også lidt svært at skulle sige farvel til det velkendte og goddag til en helt anden hverdag, men også utroligt spændende, da jeg så frem til at komme videre i mit liv. 


Juli måned bestod primært af arbejde, nu skolen var ovre. Men min kæreste og jeg var en tur til Amsterdam og det kan klart anbefales, det er virkeligt et fantastisk og meget anderledes sted, hvis man er til det. Vi er i hvert fald begge enige om, at vi nok skal tilbage til amazing Amsterdam. 


I august måned var jeg i sommerhus med min familie, som var en smule kaos 14 mennesker, men det var nu hyggeligt nok alligevel, der blev snakket, grint og hygget. 

I slutning af august måned stod den på skolestart på IBA, som markedsføringsøkonom hvilket jeg er blevet utrolig glad for at få vendt op og ned på hverdagen og studere noget, som virkelig har min interesse. Ellers stod den på de sædvanlige RUS turer med mere, som var utroligt sjove og man begyndte virkelig at kende nogle af ens klasse kammerater på en lidt anderledes måde end tidligere. 


I september begyndte jeg min forvandling af mit hår, først fik jeg  "fjernet" mine striber og min mørke bundkant og så vidt muligt finde frem til min naturlige hårfarve, hvilket gik nogenlunde efter planen. Efterfølgende fik min mor æren af at svinge hårfarvningsgrejet og farve mit hår i ombre stilen, som bedre kan ses på nedenstående looks. 


Oktober stod den på dobbelt fødselsdag med min far, som blev 50 og lillebror som blev 16, men det skulle jo også fejres på en og samme måned. Så var der også efterårsferien, som for mit vedkommende allerede startede torsdag aften med klasse fest, som altid er utroligt hyggeligt, jeg endte i hvert fald med at komme hjem kl. 4.30 om morgen og en del smerte dagen efter både fra alkoholen og alt dansen. 


Slutning af oktober stod på forberedelse på nedpakning og mental klargøring på at min kæreste skulle rejse til Norge, og arbejde som mekaniker det næste års tid. Så der skulle bages, pakkes, holdes afskedsfest og det ene og det andet. 



I slutningen af november fik jeg min kæreste hjem fra Norge, det var dejligt at se ham igen efter næsten en måned, men man vender sig til det med tiden. December måned har ikke stået på så meget ud over en dejligt lang juleferie, arbejde og afslapning, og jeg kom virkelig til at slapppe af helt indtil den 13. januar!

Jeg er overbevist om at 2014 nok skal bringe mange gode stunder og muligheder, da den bla. står på rejse til Kina her i foråret. I det nye år vil jeg gerne forsøge at fokusere lidt mere på bloggen i forhold til forbedringer og opgraderinger af indholdet. Noget som I kunne tænke jer på bloggen i fremtiden? Håber at I alle sammen får en dejlig aften og kommer godt ind i det nye år.

Love Line,

TRANSLATION

A look back on the last year. 


1 kommentar: